I går og i dag er det virkelig rykket i roeoptagningen. I
skrivende stund mangler vi at aftoppe ca. 9 HA og optage ca. 14 HA
af i alt 46 HA roer. Og vejret er virkelig med os i år. Om alt går
vel, er vi færdige inden weekenden er omme.
Maskinerne i brug er lidt andre end dem vi havde regnet med.
Vores "flagskib" Massey Ferguson 8690, er endnu en gang brudt ned.
Problemerne med 8690'erne har efterhånden udviklet sig til en ren
gyser og det er mere reglen end undtagelsen, at vi må undvære den
på kritiske tidspunkter. Men mere om problemerne med 8690'eren
senere, nu gælder det roerne.
I mangel af 8690'eren, måtte vi ty til Kni Maskinstation og
Jacob aftopper og frilægger for anden dag i træk med en Claas
Xerion 3800 med vores egen Holmer forende montereret.
Peter kører med vores Massey Ferguson 7495 med Thyregod T7
Roeoptageren. Vasyl kører fra med 6290'eren. Vitaly med 6480'eren.
Dmytro med en låne Fendt 926 fra Jysk Maskincenter. Og sidst men
ikke mindst Jørgen og Volodyrmyr kører på skift fra i Jørgens
Deutsch traktor.
Se flere
billeder i fotoalbummet...
