Forårsarbejdet er i fuld gang

Skrevet af Nygaard, den Thursday, April 14, 2011

Det dejlige forårsvejr gør at vi er godt i gang med alt forårsarbejdet. I øjeblikket kører vi 5 mand i marken hver dag. Peter spreder gylle, Vitali kører med gylletransportvognen, Vasyl spreder møg med den nye møgspreder, Dmytro pløjer og de 2 skoledrenge Martin og Kasper tromler. Så nu rykker vi.

Gylletankene har vi også fået tømt for sand. Det foregik i samarbejde med Kni Maskinstation. Og hvis man aldrig har set en gylletank indvendig, så kan det anbefales at kigge i fotoalbummet. Fotografen selv blev meget overrasket over størrelsen inde i sådan en tank.

Og så er der jo køerne... de stortrives i øjeblikket. Siden januar er de sammenlagt steget 3.000 kg. mælk om dagen.

Eneste minus er at vores flagskib, 8690'eren brød sammen i sidste weekend. Hydraulik pumpen er gået. Så nu må vi lide den tort at se en New Holland traktor foran vores nye plov - men sådan er der jo så meget :).

Se de mange fine billeder i forårsalbummet.

 

 

IMG_5136.jpg

 

IMG_4943.jpg

 

IMG_5095.jpg

 

1 kommentar til “Forårsarbejdet er i fuld gang”

  1. kasper
    Posted Wednesday, October 12, 2011 at 7:02:38 PM

    jers gråd er så sej

Tilføj en kommentar