
En malkeko æder dagligt 60 kg foder og drikker 80 liter vand.
Fritgående køer æder med lethed op til 70 kg græs om dagen. Koen
lægger sig ned for at fordøje maden op til 20 gange om dagen.
Koen er drøvtygger, og det betyder, at den ikke tygger sin føde
særligt omhyggeligt, mens den spiser. Men senere - når den hviler
sig - gylper den en foderportion op i munden igen og gumler den
igennem. Herefter synker den foderet, og straks gylper den en ny
portion op. På den måde bliver al føden efterhånden godt kværnet og
gennemtygget. Koen bruger 4-9 timer i døgnet på at tygge drøv.
Køerne på Nygaard bruges til at producere mælk. For at
kunne producere mælk, er det nødvendigt, at koen får én kalv om
året. Normalt tages kalven fra koen i løbet af 2 timer.
Køerne malkes 2 eller 3 gange i døgnet, det sker kl. 04.30, kl.
14.00 og kl. 23.00.
Mælken dannes i mælkekirtlerne. Koens yver indeholder fire store
mælkekirtler, der hver ender i en patte. Inden malkning rengøres
pattespidserne grundigt med en nyvasket og desinficeret klud. Det
er vigtigt, at pattespidserne er helt rene, så der hverken kommer
snavs eller bakterier op i yveret eller ned i den udmalkede mælk.
Hver ko har sin egen klud. Når koens patter vaskes, stimuleres de
samtidig, og mælken løber til.
PÅ Nygaard produceres ca. 10.000 liter mælk om dagen og det
bliver til en årlig mælkeproduktion på omkring 3.6 mio. liter mælk
om året.
Hunkalven kaldes en kvie, indtil den selv har fået en kalv. Man kan ikke malke en kvie, for mælken produceres først, når dens kalv er født. Kvien parres eller insemineres, når den er 15-18 måneder gammel. Den kælver første gang, når den er godt to år.
- Den vejer 45 kg ved fødslen
- Den vejer 700 kg fuldt udvokset.
- Den har 4 maver med plads til 250 liter.
- Den tygger sit foder i 4-9 timer hver dag.
- Den producerer 18.000 liter mælk på et år.
- Den drikker 50 liter vand om dagen.
- Den æder 60 kg foder om dagen.
- Den producere 200 liter spyt om dagen.
- Den er drægtig i 9 måneder.